Opgrader Refshalevej
Refshalevej er en meget trafikeret vej, men dens dårlige stand gør det besværligt og ubehageligt at benytte for cyklister og fodgængere. Derfor ønsker vi, at der afsættes anlægsmidler til at ombygge og opgradere vejen mellem Prinsessegade og Forlandet, så den bliver en let fremkommelig cykelgade.
Omkring 2.000-3.000 indbyggere bor på Margretheholm, og mange børn, unge og børnefamilier herfra bruger denne strækning hver dag, når de cykler til skole og børneinstitutionerne på Christianshavn.
Strækningen er også vigtigt i forhold til at understøtte cykeltrafikken til Refshaleøen.
Vi foreslår, at kommunen søger om medfinansiering fra Den Nationale Cykelpulje og gennemfører foranalysen af forbedringer af cykel- og gangforhold på strækningen fra november 2021.
Kommunen har tidligere vurderet, at forbedringerne vil koste cirka 23,3 mio. kr.