Anerkendelsesprisen
Sidst på året tager lokaludvalget stilling til, om der skal uddeles en Anerkendelsespris. Anerkendelsesprisen kan gives til en organisation, en forening, en institution, et netværk eller lignende, der har stået bag et særligt initiativ på Christianshavn.
Hensigten med prisen er at påskønne de initiativer, der har gjort eller fortsat gør en positiv forskel for Christianshavns beboere og bidrager til bydelens udvikling.
Hjælp os med at udpege initiativer
Ved årets udgang er vi derfor på jagt efter initiativer, der fortjener at blive anerkendt. Alle kan komme med forslag til, hvad prisen skal gives for og til hvem.
Forslag sendes til christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk med en kort begrundelse for at initiativet bør anerkendes og hvem der står bag. I lokaludvalget træffer beslutning om, hvilke(t) initiativ(er) prisen skal gå til på lokaludvalgsmødet i november eller december afhængig af kalenderåret.
Lokaludvalget har uddelt prisen siden 2016. Tidligere modtagere af Anerkendelsesprisen tæller:
- Christel Mayland Jensen, som er primus motor på Christianshavns Marked Langs Kanalen, 2023
- Kunstner Astrid Krogh for udsmykningen Gryn'Møllen, 2023
- Jan Henriksen for sin frivillige indsats iChristianshavns Torvenetværk, 2023
- Brohuset i Broberggade, 2022
- Jeanne Voigt Huusfeldt i forbindelse med hendes indsat i CIK, 2022
- Den filantropiske forening Bien v. Conny Molander og Karen Margrethe Schlottmann, 2022
- Christianshavns Børneasyl og kunstner Lisbet Pinnerup, 2021
- Joanna Huset i Stanleys Gård, 2020
- Fotograf Julie Rønnow, 2020
- Bibianas Byggeskole, 2020
- Musiker Mathæus Bech, 2020
- Designer Julie Wittrup, 2020
- CIKs fodboldtrænere årgang 11, 2020
- Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv, 2020
- Plastikposefrit Christianshavn for at mindske brugen af plastik, 2019
- Foodsharing Copenhagen for uddeling af overskudsmad, 2019
- Julie Kyhl for det eventyrlige udstillingsvindue, 2019
- Pige og Blomsten for vinduesplads og samarbejde med Julie Kyhl, 2019
- Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond for restaurering og genåbning af Lille Mølle, 2019
- Bank- og Sparekassemuseet for deres udstilling om Christianshavn igennem 400 år, 2019
- Daniel O’Brien for forskønnelse af rækværket ved Christianshavns kanal med blomster, 2019
- Børnecafeen og den bemandede legeplads Elefantens Bastion for etablering af BYhave/skolehave på Christianshavns Vold, 2018
- Kulturtårnet på Knippelsbro, 2017
- Christianshavns Børneasyl for deres pædagogiske virke på Christianshavn gennem 180 år, 2017
- Sømandsforeningen af 1856 for projektet "Hjælp til selvhjælp", 2017
- Vægmaleriet i fællesgården i Prinsessegade 9-13, 2017
- E/F Hjerter Dame fra Brobergsgade, E/F Torvegade 54-56 og Prinsessegade 17A-17B og E/F Krøyers Plads for forskønnelsesindsatser deres i byrum.
Se et udpluk af prismodtagerne her.
Om Anerkendelsesprisen
Hensigten med prisen er:
- at gøre opmærksom på christianshavnere, der viser vejen frem for Christianshavn. Prisen kan fx gives for årets initiativ, en forskønnelsesindsats, for et partnerskab, for en forenings aktiviteter eller lignende, der har gjort en positiv forskel for Christianshavns beboere. Med prisen vil lokaludvalget påskønne de, der bidrager til udvikling af initiativer i lokalområdet.
Anerkendelsesprisen kan gives:
- til en organisation, forening, institution, netværk eller enkeltpersoner med adresse i Christianshavns Lokaludvalgs område.
- Lokaludvalget kan give Anerkendelsesprisen til flere eller undlade at uddele prisen, hvis det vurderes, at der ikke er anerkendelsesværdige kandidater blandt de foreslåede.
- Det er tilladt at indstille sin egen organisation, forening, institution, netværk eller lignende.
- Et medlem af lokaludvalget, der foreslår en kandidat til prisen, er inhabil og må ikke være til stede, når lokaludvalget beslutter hvem, der skal modtage prisen.