Trafiksikkerhed ved Trangravsbroen

Der opstår dagligt farlige situationer i krydset ved Trangravsbroen, hvor broen møder Papirøen og Holmen.

Der opstår dagligt farlige situationer, hvor cykelstien ved Inderhavnsbroen møder Trangravsvej. Navnlig i myldretiden, hvor der er tæt pakket med cyklister og gående og biler, der kører til og fra Papirøen.

Forholdene vil blive forværret i takt med, at Papirøen udbygges; herunder åbning af Vandkulturhuset i 2026. Mange cyklister passerer Trangravsvej i høj fart, og flere overholder ikke vigepligt eller holder tilbage for fodgængere.

For at forebygge alvorlige ulykker er der behov for en regulering af de forskellige trafikanter. Derudover skal der tages hensyn til de mange gående, som i dag kan vente længe, før de kan passere cykelstien.