Stenrev i Erdkehlgraven

Foranalyse af placering af stenrev i Erdkehlgraven. Stenrev kan forbedre Københavns biodiversitet.

Vi ønsker en undersøgelse af muligheden for at etablere et stenrev i Erdkehlgraven, som kan holde de sejlende på afstand af sivbevoksningen og som kan øge biodiversiteten i området. 

Det er kommunens ønske, at Københavns eksisterende biodiversitet skal bevares og forbedres, fordi den er grundlaget for at vende tilbagegangen af arter i København.

I følge kommunens Biodiversitetsstrategi skal København bl.a. have fokus på at bevare og forbedre havnens og kystens områder med biodiversitet, fx områder med ålegræs, forskellige typer af rev samt overgangszonen mellem vand og land. Netop i overgangszonen findes levesteder og fødesøgningsområder for en lang række dyr og planter. 

Vores forslag passer godt ind i denne vision og vil være med til at fremme et rigt og mangfoldigt økosystem.