Christianshavnerdagen 2025
Vi glæder os til dette års Christianshavnerdag, når Sankt Annæ Gade igen bliver omdannet til et langt brag af en bydelsfest.
Programmet for dagen
Sceneprogram 11:00-17:00
- 11.00: Velkomst
- 11.05 - 11.15: Koncert: Christianias Lungekor
- 11.15 - 12.00: Politisk temadebat #1 - Socialområdet
- 12:00-13:00: Pause
- 13:00-13:15: Prisoverrækkelse af Havnens Pris 2025
- 13:15-14:00: Politisk temadebat #2 – Turisme mm.
- 14:00-14:30: Koncert: Bands fra Musikloftet gæster scenen
- 14.30 – 15:15: Politisk temadebat #3 - Klima
- Ca. 15.30 - 17:00: Fistful of Dollars inkl. linedance
Program på gaden 11:00-17:00
- 11.00-17.00: Foreningsboder
- 11.00-17.00 Sundhedsbod og sundhedstelt
- 11.00-17.00: Glad Sol – mosaik workshop
- 12.00-13.00: Cirkusforestilling
- 13.00-16.00: Go Play Christianshavn – lege fra dengang farmor var barn
- 13.00-17.00: Cirkus legeplads
- 13.30: Brandbiler kører ind fra Strandgade kl. 13:30-15:30
Tre politiske debatter med fokus på socialområdet, turisme og klima
Årets temaer for de politiske debatter på scenen er alle højaktuelle i Københavns Kommune. Flere politikere fra Københavns Rådhus vil deltage og debattere temaerne med særligt fokus på forholdene på Christianshavn. Alle tre debatter styres af journalist og politisk kommentator Lars Trier Mogensen.

Hvordan står det til med Christianshavns Torv, og har vi nok væresteder på Christianshavn?
Det spørger vi politikerne om i en debat om sociale forhold i bydelen.

Hvad kan vi gøre for at sikre forretningslivet mod butiksdød? Ønsker vi caféer henvendt turister, souvenirbutikker og turisme der fylder i den offentlige transport? Hvilken boligstruktur ønsker vi for Christianshavn? Skal der være et loft for antal af korttidsudlejninger eller skal der være et minimum på fx 3 måneders udlejning?
De skal politikerne diskutere i en debat om turisme og forretningsliv.

Hvad skal der til for at komme partikelforurening i kanalerne til livs? Kan kanalrundfarter og andre dieselbåde reguleres? Hvordan kan vi klimasikre Christianshavn mod vandstandsstigninger, stormflod og skybrud?
Det debatterer politikerne i en debat klimaet.
Mød lokaludvalget og lokale foreninger
Mød os i vores bod til en snak om lokaludvalgets arbejde og det kommende valg og fortæl os dine ønsker for Christianshavn. Igen i år stiller vi op med et sundhedsområde, hvor du kan få tjekket din puls og give din holdning til kende om, hvordan vi forbedrer sundheden og trivslen på Christianshavn.
Flere lokale foreninger og politiske partier er også at finde til Christianshavnerdagen, som stiller op i gaden med et væld af aktiviteter.