Christianshavnerdagen 2026
Traditionen tro inviterer vi igen i år til Christianshavnerdag – den hyggeligste fejring af Christianshavn.
Vi samler christianshavnerne og lokale aktører til en hyggelig dag på åben gade med musik, underholdning og politiske debatter.
Igen i år fyldes Sankt Annæ Gade med foreningsboder, cirkus og masser af leg. På scenen vil der være flere koncerter og tre politiske debatter med højaktuelle temaer for, hvor Christianshavn er på vej hen. Og så uddeler vi selvfølgelig også Havnens Pris 2026.
Alle er velkomne til at deltage, og der er både noget for store og små.
Vi glæder os til at se jer til et brag af en bydelsfest.
Scroll ned og dyk ned i programmet
Programmet for dagen
Sceneprogram
- 11.00: Velkomst
- 11.05 - 11.15: Fællessang med lungekoret
- 12:30-13:15: Politisk temadebat om ulighed
- 13:15-13:30: Prisoverrækkelse af Havnens Pris 2026
- 13:45-14:30: Politisk temadebat om kollektiv transport
- 14:30-15:00: Koncert: Bands fra Musikloftet gæster scenen
- 15.00 – 15:45: Politisk temadebat om fritidsområdet på Christianshavn
- 16.00 - 17:30: Koncert: Fistful of Dollars
Program på gaden
- 11.00-17.00: Foreningsboder
- 11:30-12.30: Cirkusforestilling med Cirkus Aroma
- 12.30-17.00: Cirkus legeplads
- 12.30-16.00: Go Play Christianshavn – lege fra dengang farmor var barn
- 13.30: Brandbiler og politi kører ind fra Strandgade
Cirkus og brandbiler – et sikkert hit for både store og små
Ingen Christianshavnerdag uden gensyn med Cirkus Aroma og de populære brandbiler fra Hovedstadens Beredskab.
- Cirkusforestilling: kl. 11:30–12:30 foran Stærkodder
- Derefter: Cirkuslegeplads med ethjulede cykler, jonglering og andre sjove cirkusaktiviteter
- Brandbilerne ruller ind fra Strandgade ca. kl. 13:30
- Som noget nyt i år kan du også møde politiet, som ruller ind sammen med brandbilerne. Få en snak om deres indsatser på Christianshavn og leg, at du er politimand for en dag bag rattet.
- Go Play Christianshavn er selvfølgelig også klar med lege fra da farmor var barn
Tre politiske debatter på scenen
Debat om ulighed kl. 12.30
Debat med socialborgmester Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten, Yildiz Akdogan fra Socialdemokratiet og Joanne Bywater fra Liberal Alliance.
Uligheden er stigende – både når det gælder boligforhold, uddannelsesmuligheder, indkomst, sociale vilkår og adgang til fritidsaktiviteter. Vi spørg bl.a. politikerne om hvordan vi mindsker den sociale ulighed på Christianshavn og hvilken rolle kommunen skal spille i forhold til at støtte de mest udsatte borgere.
Debat om kollektiv transport kl. 13.45
Debat med Kristine Ammitzbøll-Bille fra Radikale Venstre, Rasmus Steenberger fra SF og Morten Melchiors fra De Konservative i debatten
Hvordan sikres der en velfungerende busforbindelse mellem Refshaleøen og Indre By – nu og når M5 åbner? Bør busser prioriteres højere, så de ikke nedlægges til fordel for metroen? Og hvilke gener og indskrænkninger vil en højbane af M5-linjen medføre for borgerne og byens rum? Det er bare nogle af de spørgsmål, vi stiller om fremtidens trafik på Christianshavn.
Debat om fritidsområder på Christianshavn kl. 15.00-15.45
Debat med Birgitte Kehler Holst fra Alternativet, Kristina Westerberg Thomsen fra Radikale Ventstre og Klaus Mygind fra SF.
I debatten spørg vi bl.a. politikerne om hvordan fremtidens fritidsliv på Christianshavn ser ud. Hvordan kan vi skabe bedre samspil og synergi mellem Vandkulturhuset, Arsenaløen og resten af havneområdet? Og hvordan kan vi sikre plads til både aktive og rolige aktiviteter for christianshavnerne?
Alle debatter er modereret af politisk kommentator og journalist Lars Trier Mogensen.
Foreningsliv, spejderliv og fed musik
Tag en slentretur i gaden og mød det lokale foreningsliv. Her kan du bl.a.:
- Få en snak om bynatur og affaldssortering med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
- Møde de politiske partiforeninger i øjenhøjde og få en snak om fremtiden for Christianshavn
- Lave snobrød og hygge dig over bålet sammen med Spejderne fra Holmen (ved kanalen bag ved cirkustilskuerrækken)
Vi er selvfølgelig også tilstede på dagen - Mød os i lokaludvalgets bod ved scenen på hjørnet af Snorebroen.
På scenen kan du være med til både fællessang og høre unge bands fra Musikloftet. Vi er så heldige, at vi nu for tredje år i træk også kan byde Fistful of Dollars velkommen på scenen. Fistful of Dollars er kendt for deres særlige blanding af Americana, Country og Honky Tonk – og deres mission er klar: Publikum skal have en fest!
Her er den samlede oversigt over de aktører og foreninger du kan møde i Sankt Annæ Gade:
- Bien Christianshavn
- Lokalavisen Christianshavneren
- Christianshavns Beboerhus
- Christianshavns Biblioteksbrugergruppe
- Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv
- Christianshavns Travaljelaug
- Fotograf Jens Frederiksen - fotografier fra Christianshavn
- Go Play Christianshavn
- Lagkagehuset
- Miljøpunkt Indre By og Christianshavn
- Nordatlantens Brygge
- Os fra Christianshavn
- Plastik Pose Frit Christianshavn
- Repair Café Christianshavn
- Sejlklubben Lynetten
- Sofiebadet
- Spejderne på Holmen
- Super Brugsen
- Christianshavns Torvenetværk
- Two Socks Christianshavn
- Aktive Ældre
- Pakhuset Frelsens Hær
- Bedre Psykiatri Amager
- Konservative Folkeparti
- Socialdemokratiet
- Socialistisk Folkeparti
- Enhedslisten
- Liberal Alliance
Trafikinformation
Sankt Annæ Gade vil være afspærret for biltrafik og cyklister kl. 8:30–19:00 på strækningen mellem Strandgade og Overgaden Oven Vandet, samt fra Overgaden Neden Vandet 41-39. Der vil ikke være adgang for motorkøretøjer i dette tidsrum.
Kontakt
Sankt Annæ Gade
Sankt Annæ Gade nr. 1-15