Kommunalvalgsmøde
Det er endnu engang tid til at stemme om pladserne i Københavns Borgerrepræsentation og i Regionsrådet d. 18. november 2025.
Derfor inviterer vi til en aften, hvor du kan høre og deltage i politiske debatter og få en sludder med din lokale politiker.
OBS: Arrangementet foregår på Papirøen - se lokalets præcise placering nederst på siden.
Alle partier kan melde sig
Alle partier er velkomne til at deltage i debatterne.
Er dit parti ikke repræsenteret er du velkommen til at kontakte sekretariatet på christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk
Program
18:00-19:00: Valgboder – mød din lokalpolitiker
19:00-19:45: Paneldebat #1 Infrastruktur
19:45-20:00: Pause og valgboder
20:00-20:45: Paneldebat # 2 Kulturområdet
20:45-21:00: Pause og valgboder
21:00-21:45: Paneldebat #3 Sundhed
21:45-22:00: Valgboder og farvel
Tre debatrunder
I løbet af aftenen vil 12 kandidater debattere tre forskellige emner: infrastruktur, kultur og sundhed. Alle tre debatter har et fokus på, hvad der er særligt for Christianshavn.
Debatterne styres af journalist og politisk kommentator Lars Trier Mogensen.

Infrastrukturdebat
Hvordan kommer M5-linjen til at påvirke Christianshavn og Refshaleøen? Skal den graves ned eller være højbane? Hvad skal der ske med Refshalevej? Bliver infrastruktur til og fra Refshaleøen forbedret?
Det spørger vi politikerne om i en debat om infrastruktur på Christianshavn.

Kulturdebat
Kan vi få flere idrætsfaciliteter på Christianshavn? Hvordan påvirker KUBI-planen vores bydel? Er det muligt at oprette brugerbestyrelser i kulturhuse? Hvad skal der ske med Exercer- og Gymnastikhuset på Holmen? Hvordan vil I prioritere kulturområdet?
Det er nogle af de spørgsmål, som vi stiller politikerne i denne debat om kultur på Christianshavn.

Sundhedsdebat
Hvad skal det nyoprettede Sundhedsråd København/Frederiksberg bestemme? Hvordan kommer det nære sundhedsvæsen til at se ud? Kunne der etableres et kommunalt drevet sundhedshus eller samarbejde med Christianshavns Sundhedshus? Hvilken betydning har det for Christianshavn og København, at to regioner slås sammen?
Det vil vi spørge politikerne om i aftenens sidste debat om sundhed på Christianshavn og i København generelt.
