10 år med Ren Kærlighed til Christianshavns Vold
Lørdag den 21. marts 2026 inviterer vi til en festlig og fælles skraldeindsamling i hele bydelen – fra Margretheholm til gamle Christianshavn - sammen med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn .
Vi markerer 10 året med en stor skraldejagt, hvor vi opfordrer foreninger, institutioner og familier - store som små - til at deltage.
To mødesteder
Dagen begynder kl. 10 med morgenmad og uddeling af udstyr på to mødesteder, enten i Christianshavns Beboerhus eller i Margretheholms Fælleshus - og kulminerer med en fælles samling på Christianshavns Torv med underholdning fra MC Einar og en skraldeaktivitet med Københavns Kommune.
Programmet - lørdag den 21. marts - kl. 10 -14
- kl. 10.00 Velkomst, morgenmad og udlevering af grej og ruter mv.
- kl. 10.30 Skraldeindsamling
- kl. 12.00 Returnering af skrald og grej
- kl. 12.30 Afslutning på Christianshavn Torv
- kl. 12.30: NYTTER DET? Prøv, spørg og vind! Skraldeaktivitet med Københavns Kommune
- kl. 13.15: Musik med MC Einar
- kl. 14.00 Tak for i nu - vi ses om et år.
Praktisk info
Vi deler handsker, veste, snappere og poser ud. Vi anbefaler selvfølgeligt praktisk tøj og evt. gummistøvler efter vejret. Vi byder også på lidt let morgenmad og drikke inden indsamlingen starter.
De to mødesteder er:
- Christianshavn Beboerhus, Dronningensgade 34
- Margretheholm Fælleshuset, Margretheholmsgade 76
Tag del i indsamlingen
Du er velkommen til bare at møde op på dagen, men vi vil gerne høre fra jer, hvis I er en forening eller lign. som deltager. Kontakt da Miljøpunkt Indre By og Christianshavn på mail: miljøpunkt@a21.dk eller ring på 33932121.
Vi glæder os til at se gule veste sprede sig over hele Christianshavn!
Affald i naturen
Affald smidt i naturen, ser ikke bare grimt ud – det skader jord, vand, dyr og mennesker. Når affald havner i naturen, stopper det ikke med at eksistere. Det ændrer bare form. Dyr kan blive viklet ind i emballage eller forveksle plast med føde. Men problemet er større end det synlige. “Nedbrydning” betyder nemlig sjældent, at noget bliver til jord igen. Ofte betyder det, at materialet fragmenterer og bliver til mikroplast. Plast, cigaretskod og syntetiske materialer nedbrydes ikke biologisk. De bliver til mindre og mindre partikler, som kan optages i jord, vand og levende organismer. Derfor giver det mening at handle – sammen. Så kom og vær med til at holde byen ren.