Anerkendelsesprisen 2021
Christianshavns Lokaludvalg giver hvert år i december en ”Anerkendelsespris” til en organisation, forening, institution, netværk eller lignende, der har stået bag et særligt initiativ på Christianshavn.
Hensigten med prisen er at påskønne de initiativer, der har gjort eller gør en positiv forskel for Christianshavns beboere og bidrager til udviklingen af vores bydel.
Indstil et initiativ og hvem der står bag
Lige nu er vi i gang med at indsamle initiativer og du kan være med til at udpege, hvad prisen skal gives for og til hvem. Send dit forslag til os senest den 5. december til christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk med en kortfattet begrundelse om, hvorfor netop din kandidat har gjort sig fortjent til årets anerkendelsespris.
På lokaludvalgsmødet den 15. december beslutter lokaludvalget, hvilket initiativ prisen skal gå til.
Det med småt
- Anerkendelsesprisen gives til en organisation, forening, institution, netværk eller lignende med adresse i Christianshavns Lokaludvalgs område.
- Anerkendelsesprisen gives ikke til firmaer.
- Lokaludvalget kan beslutte at give Anerkendelsesprisen til flere.
- Lokaludvalget forbeholder sig ret til ikke at uddele Anerkendelsesprisen, hvis det vurderes, at der ikke er anerkendelsesværdige kandidater blandt de foreslåede.
- Man er velkommen til at indstille sin egen organisation, forening, institution, netværk eller lignende.
- Et medlem af lokaludvalget, der foreslår en kandidat til prisen, er inhabil og må ikke være til stede, når lokaludvalget beslutter hvem, der skal modtage prisen.