Budgetforhandlinger på rådhuset

I denne weekend går budgetforhandlingerne på rådhuset ind sin sidste fase. Her er vores ønsker for Christianshavn.

I den kommende weekend går kommunens budgetforhandlinger ind i sin sidste fase. Vi har sendt en række ønsker ind til de politiske fagudvalg, hvor vi blandt andet gerne vil have, at der sættes penge af til at regulere trafikken flere steder i bydelen.



For eksempel ønsker vi en regulering af trafikken ved Inderhavnsbroen, ved Lille Langebro og ved Cirkelbroen. Vi vil også gerne have, at der sættes penge af til at gå videre med projektet om bedre cykelfremkommelighed på Torvegade og at gang- og cykelforbindelser mellem Refshalevej og boligområderne på Margretheholmvej forbedres.

Se samtlige ønsker her 

Kom med forslag til budgetønsker til Christianshavnerdagen

Som det fremgår har vi i år lagt vægt på trafikforhold i vores budgetforslag til politikerne - men hvordan skal ønskelisten se ud til næste år? Det undersøger vi på Christianshavnerdagen, hvor vi indsamler vi nye budgetforslag fra christianshavnerne. Ligger man inde med et godt forslag eller har en sjov idé, som kunne gøre positiv forskel for os på Christianshavn, så kig forbi lokaludvalgets bod og fortæl os om ønsket, behovet eller manglen.

Christianshavnerdagen er den 4. september kl. 11-16 i Sankt Annæ Gade.