De får Anerkendelsesprisen 2020
Herunder kan du se, hvem det er og hvordan de har gjort en forskel for Christianshavn og christianshavnerne.
Joanna Huset i Stanleys Gård – for at udføre et vigtigt og uselvisk arbejde og yde støtte til børn, der har brug hjælp
Fotograf Julie Rønnow – for dokumentation af talrige miljøer på Christianshavn
Bibianas Byggeskole – for at udbrede kendskabet til byggeprocesser og håndværksfag med udgangspunkt i byplanlægningen på Christianshavn
Mathæus Bech – for at livestreame 29 corona-koncerter fra sin stue med forskellige kunstnere
Designer Julie Wittrup – for at skabe et unikt opholdsrum på Christianshavn i form at en stor cirkelformet bænk mellem Ravelinen og Christmas Møllers Plads i samarbejde med virksomheden Fokstrot
CIKs børnefodboldtrænere årgang 2011 – for den særlige holdgejst og engagement, som de leverer uge efter uge
Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv – for vedvarende at understøtte viden om Christianshavn og bydelens egenart
Vi takker for jeres nomineringer af kandidater til prisen.
Vær med til prisoverrækkelse hjemmefra
Anerkendelsesprisen overrækkes i det fri i Kasernens gård, Wildersgade 60. Christianshavns Kvarter livestreamer overrækkelsen, som finder sted lørdag 23. januar kl. 13. Dette set up er valgt af hensyn til corona-restriktionerne og derfor er der heller ikke inviteret publikum.
Dog skal det ikke afholde nogen fra at klappe hjemmefra, hvor man vil kunne følge med på Christianshavns Kvarters hjemmeside: Christianshavns Kvarter | Nyheder, TV og debat
Om Anerkendelsesprisen
I 2016 besluttede lokaludvalget at indstifte Anerkendelsesprisen. Prisen skal gøre opmærksom på christianshavnere, der viser vejen frem for Christianshavn og bidrager til udviklingen af initiativer i lokalområdet. Prisen kan fx gives for årets initiativ, en forskønnelsesindsats, for et partnerskab, for en forenings aktiviteter eller lignende, der har gjort en positiv forskel for Christianshavns beboere.