Debat om Lynetteholm sammen med TV 2 Lorry
Søndag den 11. april kl. 19.55 – 21.00 kan alle, der er optaget af Lynetteholm-projektet, se med på TV 2 Lorry, da vi sammen med lokaludvalgene fra Indre By, Østerbro, Amager Vest og Amager Øst holder et digitalt borgermøde live kanalen.
Omkring 100 borgere har meldt sig til og de får muligheden for at stille spørgsmål til et panel bestående af:
- Overborgmester Lars Weiss, fra Socialdemokratiet. Formand for Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget.
- Medlem af Borgerrepræsentationen, Gorm Anker Gunnarsen fra Enhedslisten, Teknik- og Miljøudvalget og medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.
- Administrerende direktør for By&Havn, Anne Skovbro
- Udviklingsdirektør for By&Havn, Ingvar Sejr Hansen
Vært for mødet er journalist Marco Houlind.
Se med på www.tv2lorry.dk og bliv klogere på projektet, der behandles i Folketinget dette forår.
Bliv opdateret og tag del i debatten på Facebook
Vil du opdateres på projektet allerede nu, så se TV 2 Lorrys dækning af sagen i Facebookbegivenheden her: https://fb.me/e/21JOGTkj2. I begivenheden ser vi også gerne at debatten om projektet udfolder sig efter borgermødet.
Tidsplan for Lynetteholm: 50 års anlægsprojekt
- November 2020: VVM-redegørelse af anlægget af Lynetteholm afsluttes og sendes i høring i otte uger.
- Januar 2020: Høringsperioden afsluttes med en omfattende rapport (en såkaldt hvidbog).
- Marts 2021: Lovforslaget om at anlægge Lynetteholm fremsættes i Folketinget med henblik på endelig vedtagelse af projektet.
- 2021: Landanlæg til jordopfyldning etableres, og selve anlægget af øens perimeter påbegyndes. Første store træk af lastbiler frem og tilbage til Lynetteholm.
- 2021-2023: VVM-undersøgelse af en ny metrolinje og Østlig Ringvej fra Nordhavn til Lufthavnen.
- 2023 - : Opfyldning af arealet til Lynetteholm.
- 2023: Der træffes en beslutning om anlæg af metro og en Østlig Ringvej.
- 2024 - : Udbud, projektering og anlæg af metro og Østlig Ringvej sættes i gang.
- 2025-2035: Arkitektkonkurrence om overordnet plan for Lynetteholm. Herefter laves der masterplaner for Lynetteholms delområder, mens kommuneplanrammer og lokalplaner vedtages af Københavns Kommune.
- 2035: Projektet delåbnes. De første boliger er klar til indflytning. Metroforbindelse og Østlig Ringvej står færdigbygget og kan nu åbne. Dele af kystlandskabet kan tages i brug.
- 2035-2045: Rensningsanlægget Lynetten flyttes eller overdækkes.
- 2070: De sidste beboere forventes flytter ind på Lynetteholm, der nu står endeligt færdigbygget med 35.000 indbyggere som en ny bydel i København med metro, ringvej og kystlandskab med klimasikring.
Kilde: Københavns Kommune