Fint kursus om at bo vandsikkert
Christianshavn er omgivet af vand til alle sider. Det er dejligt, men betyder også at vi er en udsat bydel, hvis vandet kommer uvelkomment på besøg. Klimaforandringerne betyder desværre, at risikoen for at en stormflod eller et skybrud rammer bydelen er blevet større. De såkaldte 100 årshændelser bliver hyppigere og det samme gør skybruddene.
Mens vi venter på, at mere indgribende og kollektive klimatilpasningstiltag bliver etableret, må vi handle på egen hånd, og derfor inviterede vi til et kursus i, hvordan man kan forberede sig, hvis og når vandet kommer onsdag den 14.september.
På kurset fik vi en indsigt i, hvad vi kan gøre aktivt for at sikre vores boliger mod oversvømmelse og der var en fin dialog med de 22 deltagere.
Det bedste man som borger kan gøre, er at forebygge skader ved indtrængende vandmasser. Herunder kan man orientere sig i, hvad man kan gøre som borger på egen hånd:
- Oversvømmelse i hjemmet - Beredskabsforbundet
- Forbered dig på storm - Beredskabsforbundet
- Link til indkøb og levering af sandsække, til internt brug i egen bolig:
- Link til hjemmeside, hvor den enkelte borger har mulighed for at undersøge lokale koter for deres hjemmeadresse.
- Link til Stormflodsplanen 2017 i Københavns Kommune