Fremryk planerne, der sikrer København mod oversvømmelse

Vi har drøftet Kommunens risikostyringsplan, som skal forebygge truslen for oversvømmelser i København. Vi mener, det er et positivt udspil, som dog har en uansvarlig tidsplan.

Under stormen Bodil i 2013 i erfarede vi, hvor udsat Christianshavn er overfor vandstigning. Stormen Bodil var årsag til flere oversvømmelser, og vi oplevede her, hvordan presset fra Østersøen og Kattegat hurtigt får konsekvenser for vandstanden i kanalerne.

Vandet i Christianshavns Kanal var 10 cm fra at oversvømme nedgangen til Metroen på Christianshavns Torv, og dele af Refshalevej og områder på Holmen og Islands Plads var ligeledes oversvømmet.

Derfor har vi med stor interesse forholdt os til Københavns Kommunens risikostyringsplan for Køge Bugt, som bl.a. skal forebygge konsekvenserne af en evt. kommende stormflod i Københavns havn – som netop er sendt i høring hos os.

Risikostyringsplan for Køgebugt

Planen har fire målsætninger, som er:

  • at mindske lokale sårbarheder overfor oversvømmelser i Københavns Kommune
  • at igangsætte en konkretisering af sikring mod stormfloder fra nord
  • at etablere fysiske sikringer mod stormfloder fra syd inden udgangen af planperioden 2028-2033
  • at undersøge og matche de beredskabsfaglige ressourcer før, under og efter en stormflod

Overordnet set ser vi planen, som en nødvendig foranstaltning for at forebygge konsekvenserne af evt. kommende stormflod i Københavns havn, men vi understreger at tidshorisonten for sikringer mod oversvømmelse er alt for lang. Fra syd 7-12 år og fra nord 10-15 år.

Vi mener kort sagt at oversvømmelsessikring af København i form af ydre sikringer fra syd (Kalveboderne) og nord (Kongeløbet og Lynetteløbet) skal fremrykkes mest muligt og skal ske samtidigt.

Alternativt, at sikringen fra syd sker så hurtigt som muligt og ikke først fra 2028-33. Desuden bør planerne for stormflod, oversvømmelse, havvandsstigning, styrtregn og grundvandsstigning ses under ét.