Kig forbi til Christianshavnerdagen
Vær med til at fejre Christianshavn den første søndag i september. Her har vi traditionen tro inviteret foreninger og lokale aktører til at stille op til en hyggelig dag i fællesskabet og bydelens tegn.
Ligesom de andre år regner vi med, at bl.a. Cirkus Aroma, musik og politiske debatter vil være populære aktiviteter på dagen - og så håber vi naturligvis også at de lokaleforeninger finder på nogle sjove måder at gå i dialog med christianshavnerne på og gøre opmærksom på sig selv.
Skal din forening være med?
Tag endelig kontakt til vores sekretariat, hvis din forening skal være med til Christianshavnerdagen. Det er ganske gratis at være med, men det skal naturligvis lige koordineres. Vi stiller gerne et bord og en bænk til rådighed ved foreningernes deltagelse, men ellers står det frit for at medbringe øvrige rekvisitter eller lignede til en bod.
Ved interesse, så tag kontakt til: bx1r@kk.dk eller ring på 21217376 mellem kl.10-16 på hverdage.
Sæt kryds i kalenderen
- Søndag den 4. september kl. 11 -16, i Sankt Annæ Gade
***Bemærk at gaden vil være afspærret for trafik og at biler skal parkeres i andre gader end Sankt Annæ Gade.
Foreløbig program
SCENEPROGRAM
Kl. 11.00: Velkomst og god formiddag
Kl. 11.05: Fællessang
Kl. 12.00: Debat: Gammel på Christianshavn
Kl. 13.00: Overrækkelse af Havnens Pris
Kl. 13.30: Debat: Visioner for København og udviklingsperspektiver for Christianshavn
Kl. 14.15: Musik: IDAHO
Kl. 14.45: Debat: Vandet kommer! Stormflodssikring, skybrud og grundvandstigning
Kl. 15.30: Musik: IDAHO
KL. 16.00: Tak for i dag
GADEPROGRAM
Kl. 11.30-12.30: Cirkusforestilling
Kl. 13.00-16.00: Cirkusworkshop
Kl. 12.30- 16.00: Go Play: Leg som din gamle farfar
Kl. 13.00- 16.00: Kravl ind i en brandbil og bliv introduceret til førstehjælp
*Desuden gadeaktiviteter fra Christianshavns foreninger og butikker, langborde, kaffe og kage mv.