Mangler der bænke på Christianshavn?
Københavns Kommune har igangsat etableringen af de 500 bænke som en del af indsatsen "En by for alle". Initiativet bygger på analyser af ældres bevægelsesmønstre og barrierer i byen, som viser, at manglende muligheder for at hvile sig undervejs kan begrænse mobilitet og deltagelse i hverdagslivet.
Derfor vil man nu opsætte bænke, der kan gøre det lettere at tage pauser, understøtte selvhjulpenhed og bidrage til at flere – særligt ældre borgere – kan færdes trygt og aktivt i byen.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har derfor udarbejdet et digitalt kort, hvor det er muligt at byde ind med forslag til placeringer af nye bænke.
Så hvis I oplever, at der er behov for flere bænke på Christianshavn, så gå ind og markér en ønsket placering her i kortet: https://app.maptionnaire.com/q/2st7mun34nwa
Alternativt kan I også sende forslag til baenke@kk.dk med en kort begrundelse, en adresse og gerne et foto.