Modtagerne af Anerkendelsesprisen 2021 er fundet
Vi giver i år Anerkendelsesprisen til børnehaven, Christianshavns Asyl og til kunstneren Lisbet Pinnerup Møller, for at udføre et trappemaleri i børnehaven på adressen, Amagergade 2.
Maleriet fortæller om Christianshavn og leverer små historie om bydelen i børnehøjde. Det snor sig op ad væggene langs den indendørs trappe igennem to etager. Det er fyldt med detaljer fra Christianshavn – og udført i en glad og farverig naturalistisk stil, så både børn og voksne får lyst til at gå på opdagelse i detaljerne. Fx er H.C. Andersen portrætteret på en Christiania-cykel – han kom netop og læste højt for børnene i asylbørnehaven for over 100 år siden.
Maleriet indeholder også nogle naturelementer fra Præstøegnen, hvor børnehaven har et udflyttersted, men det er de christianshavnske motiver der dominerer. Maleriet er udført for 1-2 år siden af maleren Lisbet Pinnerup Møller – og vi har besluttet at give Anerkendelsesprisen til børnehaven for initiativer og idéen, samt til udførslen.
Tillykke til Christianshavns Asyl og Lisbeth Pinnerup Møller – udover anerkendelsen modtager begge en pris på 5000 kroner.