Modtagerne af Anerkendelsesprisen 2023 er fundet
Vi giver anerkendelsesprisen til tre personer, som på hver deres måde har gjort en særlig indsats for vores bydel.
Jan Henriksen får anerkendelsesprisen for sit frivillige engagement i Christianshavns Torvenetværk. Christianshavns Torvenetværk er en forening af frivillige, der bl.a. gennem arrangementer på torvet i sommerhalvåret arbejder for at torvet skal være et sted, hvor alle er velkomne. Med sit engagement og entusiasme har Jan Henriksen gjort en helt særlig indsats for bl.a. at stable samarbejder op på tværs af bydelen. Det har resulteret i flere arrangementer på torvet for christianshavnere, Christianshavns Gymnasium og andre besøgende.
Christel Mayland Jensen får anerkendelsesprisen for sit engagement i det årlige marked Christianshavns Marked Langs Kanalen. Hun er primus motor for initiativet, som i den grad samler christianshavnerne.
Astrid Krogh får anerkendelsesprisen for sin udsmykning GRYN’MØLLEN i Strandgade. Udsmykningen er et kunstværk i to dele med reference til det nedbrændte pakhus Den gamle Grynmølle. Den ene del af kunstværket er et relief af guldbelagte mursten på den nuværende bygnings facade, som forestiller den ene halvdel af en møllesten, mens den anden halvdel er udformet som en bænk med udsigt til Christianshavns Kanal. Det synes vi er smukt udtænkt og udført med reference til historien.
Tillykke til alle prismodtagerne, som udover anerkendelsen modtager en gylden plakette og en symbolsk sum penge.
Vi overrækker prisen ved vores Nytårskur 2024 torsdag den 11. januar