Ny kommuneplan er vedtaget i København
Torsdag aften den 12. december vedtog et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation forslaget til Kommuneplan 2024 og dermed er planen lagt for byens udvikling de næste 12 år.
Frem mod 2050 forventes befolkningstallet at stige til over 750.000 københavnere. Derfor sætter kommuneplanen rammerne for, at der kan bygges 40.000 nye boliger i de kommende år. Heraf skal 10.000 være almene boliger, og 6.000 skal være ungdomsboliger.
Det sker blandt andet ved, at der åbnes op for byudvikling i nye områder af byen, samtidig med at man sætter yderligere skub for udviklingen i nogle af byens eksisterende bydele.
Det gælder fx Vingelodden på Nørrebro, banearealet Helgoland på Østerbro tæt på Svanemøllen Station, samt Kløverparken i Østhavnen, der i fremtiden kan udvikles til nye bydele.
Dog sætter man en midlertidig bremse for byudvikling på Refshaleøen, der bibeholdes et perspektivområde. Det betyder, at Refshaleøen tidligst vil kunne udvikles i anden del af planperioden fra 2030-35. Udviklingen af Refshaleøen afhænger nemlig af, at der truffet beslutning om infrastrukturen til området og de svære beslutninger om metro M5 og Østlig Ringvej, er som bekendt ikke landet endnu.
Plads til alle – hele livet
Kommuneplanen fremmer også, at der kan bygges flere større familieboliger, så flere kan blive boende i byen, når familien vokser. Som noget nyt vil kommunen fremover stille krav om, at mindst 20 pct. af det samlede boligareal i nye byggerier skal indrettes til boliger på mindst 110 m².
Kommuneplanen gør det også nemmere at etablere bofællesskaber ved at nedsætte mindstestørrelsen på boligerne til 40 m². Samtidig stilles der krav til, at omfanget af fællesarealer fremover skal udgøre min. 10 procent af boligarealet.
Samtidig kan københavnerne se frem til flere grønne og rekreative områder, så endnu flere får adgang til natur og en aktiv fritid.
Se beslutningsprocessen her
Konstituerede overborgmester Lars Weiss indleder mødet med en lille joke.
Fakta om København
- Befolkningstallet i Københavns Kommune ventes at stige frem mod 2050, hvor vi vil være over 750.000 københavnere.
- Der skal bygges 40.000 nye boliger i København i de næste 12 år. Hver fjerde skal være en almen bolig, og 6.000 skal være ungdomsboliger til studerende.
- Boligerne skal bygges i forskellige kendte byudviklingsområder, herunder Jernbanebyen, Tingbjerg, Nordhavn, Fælledby, Valby Syd og Bådehavnsgade.
- Kommuneplan 2024 udpeger også nye byudviklingsområder i brokvartererne: Området Vingelodden langs Rovsinggade på Nørrebro, og DSB’s værkstedsområde Helgoland ved Svanemøllen på Østerbro, hvor en udvikling kan begynde, når DSB rykker ud af deres værkstedsarealer forventet fra 2030.
- Der tages hul på udviklingen af en hel ny bydel i Østhavnen med Kløverparken som første etape. På længere sigt kan der ske udvikling af Refshaleøen og Lynetteholm.
- Med kommuneplanen prioriteres en bæredygtig byudvikling, hvor der udvikles stationsnært og tæt. Det skaber rammerne for en klimavenlig by, hvor det er nemt at cykle, gå eller tage den kollektive transport og hvor man bor på færre kvadratmeter og deler flere af byens faciliteter.
- Der kan etableres op til seks nye grønne områder med en størrelse på over to hektar, svarende til cirka to fodboldbaner, i nuværende og fremtidige byudviklingsområder. De skal både rumme natur med biodiversitet og nye muligheder for kultur- og fritidsaktiviteter.
- Kommuneplanen omfatter også krav til cykelparkering, herunder pladser til ladcykler, ligesom kommuneplanen giver mulighed for, at der i lokalplaner reserveres parkeringspladser til elbiler og delebiler.
- Kommuneplan 2024 er enstemmigt vedtaget af alle partierne i Borgerrepræsentationen. Dermed har kommuneplanen den bredeste opbakning i Københavns historie. Den første kommuneplan blev vedtaget i 1989.