Så er vi klar med programmet til vores bydelsfejring
Traditionen tro inviterer vi til Christianshavnerdag – vores årlige fejring af Christianshavn - søndag den 8. september kl. 10-16 i Sankt Annæ Gade.
I år er arrangementet bygget op om en mindre scene, hvor der dagen igennem vil være musik og politiske debatter.
Blandt andet vil Kasper Fredholm Trio vække bydelen med jazz, som kan nydes sammen med en kop kaffe og en croissant fra Lagkagehuset, der i dagens anledning slår en morgenmadsbod op i gaden med gode tilbud.
Bliv klogere på bydelens foreningsliv og tag del i cirkusworkshop
Der vil være mulighed for at opleve cirkusforestilling, deltage i en cirkusworkshop og prøve lege fra den gang mormor var ung. Flere foreninger og politiske partier tager del i festlighederne og slår boder op side om side med de lokale butikker, som rykker ud på gaden.
Læg øre til politisk debat og se vinderen af Havnens Pris
Derudover kan man overvære spændende debatter med kommunens politikere, som er inviteret til at give deres holdninger til kende om: Nyholms Fremtid, kommunens klimaindsatser og boligpolitik.
Endelig vil Havnens Pris blive uddelt til en christianshavner, forening eller institution, der har gjort særligt meget for bydelen.
Sankt Annæ Gade afspærres for trafik
Arrangementet finder sted søndag den 8. september - kl. 10.00 – 16.00 i Sankt Annæ Gade. Stykket fra Strandgade til Dronningensgade vil derfor være afspærret for trafik fra kl. 08 – 18.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne.
Program
Sceneprogram (med forbehold for ændringer)
10.00: Morgenjazz fra Kasper Fredholm trio
11.00: Debat om Nyholms fremtid
12.00: Sprød musik fra Ungdomsklubben Christianshavn
13:00: Debat om klimaindsatser i Københavns Kommune
14.15: Prisoverrækkelse - Havnens Pris
14.30: Debat om boligpolitik og bopælspligt
15.15: Eftermiddagsrock fra Hund i Snor
16.00: Tak for i dag
Gadeaktiviteter
10.00: Morgenmad ved langborde på Snorrebroen
11.00: Cirkusforestilling ved Cirkus Aroma
12.30: Cirkusworkshop ved Cirkus Aroma
12.00: Leg som dengang farmor var ung
13.30: Stig på en brandbil