Sammenhold og initiativ i en corona-tid
Christianshavns Lokaludvalg vil styrke sammenholdet og borgerinitiativer på Christianshavn under coronakrisen. Derfor har lokaludvalget besluttet at bruge penge på aktiviteter, der kan være med til at skabe glæde og minde os om det gode fællesskab, der stadig eksisterer på Christianshavn, trods corona-restriktionerne.
Det kan fx. være gårdsanger-koncerter, fællessang-stævner (med afstand), livestreaming af koncerter eller teater fra dagligstuen på en lokal facebookside osv. Så har du en god ide, der kan gøre en forskel for christianshavnerne under coronakrisen, skal du ikke holde dig tilbage med at sende os en ansøgning.
Sådan gør du
Når du sender din ansøgning, skal du udfylde vores ansøgningsskema, som du finder her:
Husk at skriv, at det er en corona-aktivitet.
Første ansøgningsfrist er den 15. juni 2020. Alle ansøgninger behandles ved lokaludvalgets ordinære møde den 24. juni 2020.
Næste ansøgningsfrist er den 1. august 2020. Derefter er der ansøgningsfrist hver den 1. i måneden. Lokaludvalget tager stilling til ansøgningerne sidst i måneden.
Læs mere om vilkårene for at få støtte her: