Signalreguleret lyskryds er på vej til Prinsessegade/Refshalevej
Formålet med projektet er en ombygning af det trebenede kryds til et signalreguleret kryds, med det ønske at gøre det mere trygt.
Signalanlægget erstatter et torontoanlæg (gule blink), og skal indrettes med GPS-styring fra busserne. Når signalanlægget etableres, fjernes torontoanlægget og den hævede flade i krydset fræses af. Dertil kommer der ny asfalt og striber.
Forventet tidsplan for projektet:
- januar 2025: godkendelse af udbudsprojekt og entreprenørudbud
- februar – april 2025: udførelse
- april 2025: ibrugtagning
- slidlag og afmærkning, når vejret tillader det