Studietur til Malmø - fra industrihavn til boligområde

Den 6. juni havde lokaludvalget taget initiativ til en studietur til Malmø for at indhente erfaringer og inspiration til lokaludvalgets arbejde med at påvirke udviklingen af Refshaleøen. Studieturen var offentlig og interesserede christianshavnere var inviteret med tog over Øresund. Lektor på Kunstakademiets Arkitektskole, Dag Petersson var vores guide og rundviser på turen. Han bor selv bor i Västra Hamnen,

Historiske lighedspunkter

Lokaludvalgets interesse for Västra Hamnen skyldes områdets historik. Västra Hamnen har ligesom Refshaleøen været et betydningsfuldt industri- og skibsværftsområde fra omkring 1870 og op gennem 1900-tallet. Og næsten samtidig – i slutningen af 1990’erne – afsluttede begge skibsværfter deres aktiviteter. 

I Malmø var man hurtig til at iværksætte en ny plan for omdannelse af havnen fra industriområde til beboelseskvarter. Det begyndte allerede i 2001 med den internationale boligmesse ”Bo01”, og siden har udviklingen været i fuld gang. Lokaludvalgets ærinde med turen var derfor at opleve området og at indhente inspiration og viden om omdannelsesprocessen, som lokaludvalget kan bruge i forbindelse med byudvikling på Refshaleøen.

Ideal om mangfoldighed afspejlet i byggestile

Turen til Bo01-området var tankevækkende. Overordnet er det lykkedes kommunen at omskabe Västra Hamnen til en bydel med varierede boligstørrelser, institutioner, grønne områder, rekreative arealer, torve og caféliv.

Byudviklingen i området er bl.a. formgivet ud fra et ideal om mangfoldighed, som afspejles konkret i forskellige byggestile. For eksempel er et af boligkvartererne i området tegnet af forskellige europæiske arkitekter, og husene har særkender fra de respektive lande.

Derudover var det interessant at observere, hvordan forskellige arkitektoniske virkemidler, som fx gadebelægning, vejforløb og kontraster i byggerierne, var medvirkende til at forme byrum med forskellig karakter og atmosfære.

Benspænd i byplanlægningen

Turen gav også stof til eftertanke i forhold til at arbejde med at skabe sammenhæng mellem en ny bydel og den eksisterende by. Overgangen mellem Bo01-området, det sydlige erhvervsområde og det øvrige Malmø forekommer nemlig mindre vellykket på nuværende tidspunkt.  

Det var også interessant, at området oprindeligt var planlagt til at huse en stor andel af singler. Men det har vist sig at være attraktivt for børnefamilier og det har betydet, at man har måtte udvide institution og skolebyggeri væsentligt.

Endelig tog vi bestik af træbryggernes formgivning langs havnebassiner og ud mod Øresund - samt at byudviklingen nogen steder var gået i stå på grund af forurening ved de gamle fabrikshaller.