Vær med, når vi tænder lysene på juletræet

Kom i julestemning og vær med, når vi tænder juletræets lys på Christianshavns Torv lørdag d. 21. november.

Julen starter tidligt på Christianshavn! Vi tænder lysene på årets juletræ på Christianshavns Torv lørdag den 21. november kl. 16.00.

Kom og vær med til at synge, danse og sprede julestemning sammen med os.

Det bliver som altid en hyggelig aften med god julestemning, brandbiler og fyrværkeriregn, når træet tændes. Torsten Lefmann synger julen ind med julesange og spiller for, når vi danser om træet.

Du er velkommen til at tage dit eget pynt med, så vi i fællesskab kan pynte træet.  

Program

  • 16:00 Lokaludvalget byder velkommen og lysene tændes 
  • 16:10 Torsten Leffman synger for og vi danser om træet 
  • 16.30 Vi pynter juletræet og ønsker hinanden glædelig jul  
  • 16:45 Tak for nu og glædelig december 

Vi vil som altid opfordre de omkringliggende butikker til at markere dagen med aktiviteter og specialtilbud. 

Kom og ønsk hinanden glædelig jul sammen med os. Vi glæder os til at se jer!