Vær med til at fejre Christianshavn

Vi er lige nu i gang med at planlægge den årlig Christianshavnerdag, hvor vi fejrer foreningslivet og fællesskabet på Christianshavn.

Sæt derfor et kryds i kalenderen den 8. september og kom ned og mød os i Sankt Annæ gade, hvor festlighederne finder sted. Vi planlægger bl.a., at starte dagen med morgenjazz og fælles morgenmads-spisning ved langborde i gaden.

Skal din forening være med?

Udover musik vil der også være politiske debatter og aktiviteter for store og små, samt foreningsboder, hvor du har mulighed for at få et indblik i, hvad Christianshavns foreningsliv kan byde på.

Kender du en forening på Christianshavn, som skal være med på dagen, så giv dem et praj om at henvende sig til os, så finder vi en passende plads til dem på gaden – hvor der enten er mulighed for at fortælle om foreningens tilbud, lave optrædener eller stå for en aktivitet, som man kan deltage i.

Skriv til: christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk og skriv gerne ”Christianshavnerdagen” i emnefeltet.