Vi glæder os til Christianshavnerdagen nu på søndag d. 5 september

Sidste år måtte vi pga. corona sætte Christianshavnerdagen på hold - men nu vender vi stærkt tilbage og er klar til at fejre vores skønne bydel med jer den 5. september i Sankt Annæ Gade.

Årets tema er klima og kommunal- og regionsrådsvalg. Vi har sat et spændende program sammen, som både byder på musik og debatter med politikere, som er på valg.

Vi starter for eksempel ud med en debat om klimaindsatser i Københavns Kommune mellem Sophie Hæstorp Andersen (A) og Line Barfod (Ø). Begge er kandidater til overborgmesterposten i København Kommune og debatten styres at politisk kommentaror, Lars trier Mogensen.

Aktiviteter for børn og barnlige sjæle 

Der vil naturligvis også være noget for børnene og barnlige sjæle. Dels stiller Cirkus Aroma med en cirkusforestilling og efterfølgende workshop, og derudover kommer Go Play med et hav af forskellige udendørs spil og utraditionelt legetøj for store og små.



Butikkerne i gaden er også inviteret til at tage del i arrangementet og til bidrage den gode stemning ved at rykke ud på gaden mm. Vi ser frem til en god dag og håber, at se så mange christianshavnere som muligt.  

Foreløbigt program (opdateres løbende) 

På mindre scene ved Dronningensgade:

Kl. 11.00: Velkomst og god formiddag

Kl. 12.00: Debat 1 - Klima og København: Debat om Københavns Klimamål 2025 -

Debat mellem overborgmesterkandidat: Line Barfod (Ø), Sophie Hæstorp Andersen (S).  

Kl. 13.00: Uddeling af Havnens Pris

Kl. 13.30: Debat 2 - Trafikale klimaløsninger på Christianshavn og i København 

Debat med udvalgte kandidater i Borgerrepræsentationen 

Kl. 14.15: Musik – Hund i snor #1

Kl. 15.00: Debat 3 – Klima og regionsrådsvalg – hvad gør man i regionen for klimaet?

Debat med regionsrådmedlemmer om regionens klimaindsatser

Kl. 16.00: Musik - Hund i snor #2 

Kl. 17.00: Afrunding – opsamling på dagens debatter? farvel og tak for i dag

På strækningen fra Snorrebroen - Strandgade

Kl. 11-16 -  Butikker, foreningsboder, politiske partier, klimaorganisationer mm

Kl. 11.30 -  Cirkusforestilling

Kl. 12.30 -  Cirkusworkshop

Kl. 12.30 -  Go Play - utraditionelle gadelege for store og små

KL.12.30 -  Hovedstadens Beredskab slår dørene op på brandbiler mm.