Vi har hænderne oppe: Seniorhuset forventes at åbne i foråret 2027

Christianshavn får et seniorhus til foråret, hvor tilbud til de ældre vil have fokus på aktiviteter, samvær og fællesskab. Seniorhuset får adressen er Danneskiold-Samsøes Allé 28 og bus 2A går lige til døren.

Generelt fungerer seniorhuse i København ofte som åbne mødesteder, hvor seniorer kan deltage i sociale, kulturelle og fysiske aktiviteter, eller bare mødes med andre over en kop kaffe. 

De fleste seniorhuse tilbyder arrangementer, klubber, foredrag, motion, kreative værksteder og lignende. Alderskravet for at benytte et seniorhus er typisk, at man skal være folkepensionist eller førtidspensionist. 

I praksis betyder det oftest, at man skal være fyldt 65 år eller opfylde betingelserne for førtidspension. 

Dette vil også gælde for Seniorhuset på Christianshavn. 

Aktive Ældre 

Foreningen Aktive Ældre har spillet en stor og vigtig rolle i udviklingen og etableringen af det kommende seniorhus. Nu hvor huset er ved at tage endelig form, arbejder Aktive Ældre på at opbygge "et korps" af frivillige, som kan understøtte husets aktiviteter mv.