Vi ønsker skærpet tilsyn med bopælspligten på Christianshavn

Der mangler boliger i København. Vi foreslår, at man ser på, hvordan der kan fremskaffes boliger i den eksisterende boligmasse bl.a. ved at afsætte flere ressourcer til at håndhæve reglerne om bopælspligt.

Det er en kendt sag, at der er mangel på boliger i København. Det er en problematik, som vi er optaget af i lokaludvalget.

Manglen på boliger er også et af omdrejningspunkterne i udkastet til kommuneplanstrategi og baggrunden for, at man vil have flere boliger i København, bl.a. på inddæmmede arealer i havnen.

I Christianshavns Lokaludvalg foreslår vi imidlertid, at man også ser på, hvordan bygninger i den eksisterende by kan afhjælpe manglen på boliger.

Brugen af boligmassen påvirker boligudbuddet

Brugen af boligmassen påvirker boligudbuddet og sætter også et præg på boligforhold, naboliv, nærmiljøer og byrum.

På Christianshavn er der boliger, hvor ingen er registreret med folkeregisteradresse. Der er også boliger uden bopælspligt og boliger, som bruges til erhverv, fritidsaktiviteter, pendlerlejligheder, firmalejligheder og hotellignende virksomhed, fx Airbnb.

Lokaludvalget mener derfor, at kommunen skal bruge alle midler til at håndhæve reglerne om bopælspligt og afsætte de nødvendige ressourcer hertil.

Behov for boligudlejningsstrategi

I lokaludvalget mener vi også, at der er behov for en løbende og systematisk dialog med ejendomsejere og deres brancheforeninger om, hvordan de kan være med til at afhjælpe problemet med manglen på boliger.

Det vil også være en god idé at udarbejde en boligudlejningsstrategi til gavn for København – og at dette inddrages i den kommende  kommuneplanstrategi.

Endelig mener vi, at kommunen med lokalplaner og andre administrative tiltag skal sikre, at enheder i bygninger, som egner sig til boliger, men som i dag lovligt anvendes til andet formål, med tiden konverteres til boliger med bopælspligt.

Fakta om regler for boliganvendelse i København

  • Man må gerne udleje boligenheder på kortere kontrakter (fx åremålskontrakter), så længe lejekontrakten som minimum er på 180 dage, som er helårskravet.

     
  • Med hensyn til huslejeloft er det ikke noget, som forvaltningen regulerer. Her henvises i stedet til Huslejenævnet.

     
  • I forhold til kortidsudlejning bemærker forvaltningen, at Københavns Kommunes grænse for korttidsudlejning af hele ens egen bolig til ferie- og fritidsformål (fx via Airbnb) er 30 dage pr. kalenderår, hvis udlejningen ikke foregår gennem en formidler, og 70 dage pr. kalenderår, hvis udlejningen foregår gennem en formidler.

     
  • Kommunen skal give tilladelse til, at en bolig benyttes til pendlerbolig/ sekundærbolig. Der skal altså indhentes forudgående tilladelse.

     
  • Forvaltningen giver tilladelse til pendlerbolig, hvis disse kriterier er opfyldt:
    • Boligen skal benyttes til mere end 180 overnatninger årligt af samme bruger/lejer
    • Bruger/lejer skal have primær adresse (dvs. folkeregisteradresse) uden for Region Hovedstaden (dog ikke Bornholm) samt i kommunerne Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød eller Stevns.
    • Hvis enheden, der ønskes benyttet som en pendlerbolig/sekundær bolig, er registreret til beboelse i BBR.

                                                                      Kilde: Københavns Kommune