Præsentationsmøde: Hvem skal sidde i lokaludvalget
Kom og hør de opstillede kandidater præsentere sig selv og bliv klogere på, hvem du skal stemme på ved valget, når vi mandag d. 2. februar holder præsentationsmøde.
Alle opstillede kandidater har mulighed for at præsentere sig selv og fortælle, hvorfor det lige er dem, som skal sidde i Christianshavns Lokaludvalg de kommende fire år.
Der vil være to præsentationsrunder, hvor hver kandidat har to minutter til at præsentere sig selv.
I løbet af aftenen vil der være mulighed for at tale med de opstillede kandidater og høre om deres mærkesager for Christianshavn.
Vi byder på lidt tapas undervejs og ser frem til en både hyggelig og informativ aften.
Program (med forbehold for ændringer):
17:30 - Velkommen og lidt om valg til lokaludvalget
17:45 - Runde #1: Præsentation af opstillede kandidater
18:10 - Tapas og mingling
18:30 - Runde #2: Præsentation af opstillede kandidater
19:00 - Kaffe, kage og mingling
20:00 - Tak for i aften
Mødet er særligt målrettet de tilmeldte kandidater og stemmeberettiget foreninger, men alle er velkomne.
Tilmeld dig arrangementet ved at skrive en mail til christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk
Kontakt
Christianshavns Beboerhus
Dronningensgade 34