Temamøde om turisme - hvordan balancerer vi fremtidens turisme?

Byliv, vækst og klima – hvordan balancerer vi fremtidens turisme?

Hvordan balancerer vi fremtidens turisme?

Hvordan skal turismen i København udvikle sig de kommende år? Det spørgsmål er mere aktuelt end nogensinde.

Sidste år lancerede regeringen en ny national turismestrategi med fokus på vækst og international tiltrækningskraft. Kort forinden præsenterede Wonderful Copenhagen deres bud på hovedstadens fremtid som rejsedestination med strategien "All Inclusive". 

Begge initiativer har sat gang i en bred debat om, hvordan vi bedst balancerer ønsket om flere turister med hensynet til klima, byliv og lokale borgere.

Københavns Kommune arbejder aktivt for at tiltrække flere udenlandske gæster gennem store internationale begivenheder som Tour de France og verdensmesterskaber. Samtidig har kommunen luftet idéen om at indføre en turismeskat – ligesom man ser i byer som Amsterdam og Barcelona – for at sikre midler til byens vedligeholdelse og for at håndtere presset fra det stigende antal besøgende.

Men ikke alle er enige. Regeringen har indtil videre afvist idéen om en turismeskat, trods en markant vækst i antallet af overnattende gæster i hovedstaden. 

Det glæder dele af erhvervslivet, der ser nye muligheder, men vækker samtidig bekymring blandt andre, der advarer mod overturisme og slid på byens rum.

Midt i det hele presser endnu en dagsorden sig på: klimaet. For hvordan forener vi turisme med bæredygtighed? Er det overhovedet muligt? 

Vi stiller skarpt turisme sammen med blandt andre turismeforsker Carina Ren. Journalist Mikael Kamper vil moderere debatten mellem lokale aktører, der bl.a. vil repræsentere beboerforeninger og erhvervsliv fra Christianshavn.  

Alle er velkomne. 

Tilmeld jer her af hensyn til forplejning: xxxxx
Bemærk dog at man er velkommen til at dukke op på dagen også selv, hvis man ikke har fået meldt sig til. 

Detaljer og programmet for mødet vil bliver opdateret snarest muligt. 

 

Christianshavns Lokaludvalg

Nordatlantens Brygge

Strandgade 91

Del med