Del din oplevelse af trafik og byliv efter branden på Børsen
I Christianshavns Lokaludvalg vil vi gerne høre om jeres oplevelser af trafik og byliv i bydelen efter branden ved Børsen og jeres nuværende indtryk af situationen. Derfor har vi udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse.
Formålet med undersøgelsen er at indsamle erfaringer og oplevelser fra perioden med begrænset og omdirigeret trafik. Dette vil give os et vidensgrundlag, når vi drøfter fremtidige trafiktiltag og mobilitet på Christianshavn.
Vi er særligt interesserede i at finde løsninger til at fremme mere miljøvenlig trafik og mobilitet samt forbedre luftkvaliteten i området.
Om spørgeskemaet
Spørgeskemaet er inddelt i to dele. Den første del fokuserer på perioden, hvor Knippelsbro var lukket for trafik (16. april - 21. april). Den anden del stiller spørgsmål til den nuværende situation, hvor bil- og bustrafikken til og fra Knippelsbro stadig er påvirket af, at Børsgade foran Børsen er lukket.
Bemærk at spørgeskemaet også er sendt ud via vores borgerpanel. Er du en del af borgerpanelet, og har du allerede besvaret spørgeskemaet, så behøver du ikke at besvare spørgeskemaet her.
Spørgeskemaet kan besvares til og med søndag den 9. juni.