Hvem skal have Havnens Pris i år?

Har du et bud på, hvem dette års prismodtager skal være, så modtager vi nu forslag til Havnens Pris
Billede
Anne Marie Helger på scene
Havnens Pris overrækkes til Anne Marie Helger på Christianshavnerdagen 2023

Hver sommer uddeler vi Havnens Pris til en person, en forening eller institution, der har gjort en ekstraordinær indsats for Christianshavn og christianshavnerne.

Nu er det derfor blevet tid til at komme med forslag til prismodtagere for 2024. Alle kan indstille kandidater. Det gøres ved at sende en mail til lokaludvalget med et begrundet forslag inden den 10. juni. Forslaget skal sendes til christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk 

Lokaludvalget træffer beslutning om, hvem der skal modtage prisen ud fra de indkomne forslag i deres møde i juni. Prisen overrækkes officielt på Christianshavnerdagen, som i år finder sted søndag den 8. september i Sankt Annæ Gade.

Sidste års prismodtager

Sidste år gik Havnens Pris til Anne Marie Helger for sit årelange engagement i Christianshavnernes liv. Anne Marie Helger har boet på Christianshavn siden 1980’erne og hun har altid kæmpet for retfærdighed og været en stemme for christianshavnerne. Nogle ville måske sige, at hun burde have haft prisen for længst – eller måske som den allerførste. 

Se alle tidligere prismodtagere her

Om Havnens Pris

  • Lokaludvalget beslutter, hvem der skal modtage Havnens Pris 2024 i sit møde i juni
  • Udover anerkendelsen består Havnens Pris af 1 kr. pr. indbygger på Christianshavn pr. 31. marts 2024, dvs. 13.249 kr.
  • Forslag til prismodtagere sendes til: christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk inden den 10. juni.