Vi har nu taget hul på en ny lokaludvalgsperiode
Genvalgt forpersonskab
I går afviklede lokaludvalg deres første møde i den nye samling, hvor der bl.a. blev taget beslutninger om lokaludvalgets organisering. Forpersonskabet fra den forudgående periode blev genvalgt med Asbjørn Kaasgaard, som forperson og Jette Philipsen og Henrik Vilsbøll som næstforpersoner.
Derudover vedtog lokaludvalget også hvilke arbejdsgrupper, det vil have. Her valgte lokaludvalget også at fortsætte med flere af arbejdsgrupperne fra den forrige periode midlertidig. Til efteråret vil lokaludvalget evaluere arbejdsgrupperne på ny, når de nye medlemmer har fået fornemmelse af grupperne.
Beslutninger på bydelens vegne
På mødet fik det nye lokaludvalg også sin ilddåb i at træffe beslutninger på bydelens vegne. Eksempelvis om besluttede de, hvilke projekter fra månedens puljeansøgere, som skulle have støtte fra lokaludvalget, og at lokaludvalget skulle gå afsætte midler til at få konkretiseret deres ønske om (øget) torvehandel på Christianshavns Torv.
Hvad er lokaludvalget opgave?
Der er 12 lokaludvalg i Københavns Kommune og de kan ses som bydelenes talerør. Lokaludvalgene skal nemlig understøtte nærdemokratiet i København. Christianshavns Lokaludvalg skal derfor understøtte en dialog mellem christianshavnerne og de beslutninger som træffes i Borgerrepræsentation og Københavns Kommune.
Lokaludvalget behandler løbende sager, der har betydning for Christianshavn. Det sker på lokaludvalgets månedlige møder og i lokaludvalgets arbejdsgrupper.
Lokaludvalget afgiver eksempelvis høringssvar på vegne af bydelen og sætter lokale initiativer i gang, der kan bidrage til byudvikling og styrke civilsamfundet. Lokaludvalget råder også over en mindre sum penge, som det fordeler til projektmagere, der søger støtte til lokale projekter og aktiviteter, som bidrager til et alsidigt liv på Christianshavn.